Intro

Efter 5 års kamp med mave- og tarmproblemer vælger jeg at dele mine erfaringer med andre.

 

Men hvorfor?

 

For at spare dig for tid og dårlige løsninger

 

Og ikke mindst:

For at spare dig for at gennemgå, hvad jeg har været igennem.

 

Jeg har brugt utallige timer, på at søge informationer om mave- og tarmproblemer og bekymre mig om min mave.

 

Min mave har været mit centrale fokus i 5 år.

 

Tænker du, at jeg bare kunne lade være med at fokusere på den?

Det ville være nemt, ikke?

 

Men det kunne jeg ikke. Jeg har ikke haft et valg. Min dårligt fungerende mave var ved at ødelægge alt det gode omkring mig. Mine mave- og tarmproblemer har efterladt mig energiforladt, desperat og bekymret.

Det energiforladte stadie kommer, når afføring opholder sig i tarmene for længe, og til sidst siver ud i kroppen og forurener. Desperationen kommer når maven er øm og jeg ligner en gravid. Bekymringen kommer med bevidstheden om, at tilstanden i værste fald kan give kræft.

 

Når jeg er drænet fra energi har jeg udfordringer med at passe mit arbejde, mine børn, se familien og se mine venner.

 

Det er naturligvis ikke ok, at jeg ikke har energi til det vigtigste i mit liv. Det ønsker jeg ikke for nogen, og derfor håber jeg, at du vil have glæde af denne guide.

 

Det kan virke voldsomt, og det er ikke en overdrivelse.

 

Som du måske kan forstå har det været altafgørende for mig at få styr på maven og hvordan jeg har fået det, er netop emnet for denne guide.

 

Jeg har læst, at 20% af den danske befolkning skønnes at have udfordringer med maven.

 

Men hvorfor har vi det?

 

Er kosten i Danmark dårligere for kroppen i forhold til andre lande?

Er samfundet dårligere?

Er vi mere stresset?

Tåler vi mindre?

 

Tja, jeg ved det ikke og men jeg ved at det er svært problematisk og ødelæggende for det enkelte individ.

 

Mine anbefalinger er baseret på egne erfaringer og ikke påvirket af producenter. Jeg har fravalgt, at nævne mærker på produkter, da jeg ikke vil advokere for det ene eller andet.

 

Jeg føler, at jeg må nævne det, fordi hvis jeg fik betaling for at nævne specifikke produkter, ville mine ”erfaringer” være værdiløse.

 

Det vil skabe mistillid: Hvorfor er produktet nævnt, fordi det var godt eller fordi det skabte indtægt?

 

Inden vi starter, er det indledningsvist vigtigt at gøre dette krystalklart: Denne side handler ikke om at tabe sig. I så fald ville fokus være anderledes, omend flere af emner og erfaringerne vil være ens.

 

Denne side handler om at få mindsket mave- og tarmproblemer.

 

Jeg har valgt at lave rådene korte og konkrete, fordi det er sådan jeg selv ønskede det, hvis jeg er modtageren. De fleste bøger på markedet om ”tarm og mave emnet” (og der er mange) er på 200-300 sider.

 

Jeg kender desperationen, smerten, fortvivlelsen, og jeg ved, at jeg ikke gider at læse 200-300 sider inden jeg har et godt overblik. Sådan tror jeg også at du har det.

 

Siden er opdelt i 3 væsentlige områder:

  • Motion
  • Kort
  • Psyken

 

Lad det her være dit første skridt på en bedre hverdagJ

 

 

 

 

 

 

Lidt om mig først:

 

Jeg er 40 år gammel.

Jeg er gift og har været det i 12 år.

Jeg har to børn, en på 6 og en på 11 år.

Jeg har et godt deltidsjob, som business controller i en koncern med over 600 medarbejdere.

Jeg har haft en tryg barndom.

Jeg er sund og rask, med perfekt BMI (20)