Juicekur

Juicekur er “in” (eller er det i hvert fald, i skrivende stund).

 

Men hvordan virker en juicekur, når man har problemer med maven og tarmene? Er det overhovedet sundt? Det kan være ganske individuelt, men jeg kan fortælle hvad der skete for mig.

 

Jeg var på juicekur i november 2015. 3 dages kur, da jeg ikke kan tåle at tabe mig for meget, hvilket heller ikke var formålet. Formålet var at få renset ud i kroppen og mest af alt i tarmsystemet.

 

Jeg fulgte anvisningerne i en specifik bog meget bogstaveligt og købte alle nødvendige ingredienser, inkl. den anbefalede specielle olie, den anbefalede ris protein, de anbefalede blå alge tabelletter og de ligeledes anbefalede super Greens og probiotika.

 

Allerede der havde jeg brugt 800 kr.

Dernæst Juicemaskinen, testvinder i tænk, købt til 750 kr.

 

Alt kunne købes billigere, men når maven er øm, huden er grim, energien er lav, så er jeg meget villig til at finde løsninger og betale for det.

 

Virkede juicekuren:

Ja, systemet blev renset ud og jeg fik et umiddelbart velbehag i kroppen.

 

Kan jeg gøre det igen:

Nej, det kan jeg ikke. Eller det vil sige, jeg kan ikke nøjes med at drikke juice til alle måltider. Men jeg har overvejet om frokosten skulle bestå af juice, hvilket jeg fravalgte af to primære årsager:

 

Den tidsmæssige effekt:

Jeg ved det godt. Jeg virker en anelse doven. Det værste er, at jeg har det ok med det. Hvis jeg har lært en ting, er det: Man skal lytte til sin krop og sit hoved, også selvom man virker doven.

 

Ressourcespild.

Jeg valgte den juicemaskine, som havde vundet bedst i test. Juicemaskinen var et udmærket valg, men den havde et meget stort madspild. Madspildet fremkommer når juicemaskinen frasorterer alt det, der ikke kan presses væske ud af. Det benævnes plummen. En stor klump mad, man blot smider ud.

 

Jeg er meget imod madspild og hvis du har det ligesom mig, kan det anbefales at lave juicen i en blender i stedet for. Det kræver længere forberedelse, (med mindre du bruger de udmærkede poser med frosne frugt, grønt og bær), men dit madspild er væsentligt mindre.

 

Jeg har flere gange læst råd om at give maven en pause, ved at spise flydende kost til nogen af måltiderne, og her nævnes juice som en mulig løsning. Jeg kan kun anbefale det, hvis du er til juice og godt kan lide at bruge tid i køkkenet.