Kost, det gode

Jeg har valgt at omtale “bær, frugt og grønt” og “aftenssnack” under emnet: “kost, det gode”.

  • Bær, frugt og grønt er fantastisk.
  • Aftensnack udfordrer de fleste og gode alternativer til sukker og salt indeholdige fødevarer kan være altafgørende for at få færre udfordringer med maven.

 

Bær, frugt og grønt

 

Jeg forsøger så vidt muligt at spise meget frugt og grønt, da jeg oplever at maven har nemt ved at fordøje det.

 

Frugt

Modsat mange andre er jeg ikke fokuseret på at spise lidt frugt. Jeg kan godt nyde 3-4 stykker frugt på en dag og oplever ikke udfordringer ved det. Dette er dog med undtagelse af vindruer og meloner. Mine fortrukne stykker frugt er æbler, pærer, abrikoser, appelsiner og ferskner.

 

Bær

Rådet over dem alle: Spis bær hver eneste dag.

Jeg har oplevet markante forbedringer siden jeg startede med at spise bær dagligt. Forbedringerne er i maven, i huden og mentalt. Blåbær og jordbær er de vigtigste superfrugterne i min terminologi. De er fine fra frost og 100 gram dagligt er tilstrækkeligt. De holder hovedet klar, hjælper til at holde maven i orden og de stabiliserer blodsukkeret.

 

Grønt

Grønt har jeg forsøgt at indarbejde grønt i kosten mange gange, og den nemmeste måde er ganske enkel. Køb frosne grønsager fra supermarkedet, smid det i ovnen direkte fra frost efter de er drysset med lidt salt. De må få indtil de er brune i overfladen.

 

Da jeg ikke er en ørn i køkkenet, skal min madlavning være simpel og jeg har rimelig succes ved nedenstående (men prøv dig frem, hvis dine præferencer er anderledes):

 

15 – 20 min 30 min. 30 til 45 min 45 min
Blomkål Frost broccoli Frost bønner Rødbeder
Rød peber frugt Frost peberfrugt Pastinak
Gulerødder vendt i olie med salt eller pesto Frost blanding, gulerødder, blomkål og broccoli Bladselleri
Gulerødder

Alle tidsangivelser er ved 200 grader i varmluftsovn.

 

Aftensnack

 

Nogen mennesker mener, at man ikke skal spise efter aftensmaden eller efter kl. 20. Jeg er ikke en af dem. Jeg oplever heller ikke yderligere udfordringer i forhold til maven. Kun hvis jeg spiser det forkerte.

 

Det er svært at vende sig til andet og mange mennesker har ritualer ved aftenhygge. Mange spiser noget bestemt, når der er fjernsynstid. Jeg er ikke en undtagelse.

 

For 7 år siden spiste jeg chips, slik og chokolade jævnligt som aftensnack. En meget usund aftenssnack. En meget almindelig aftensnack.

Min mand spiser det stadigvæk. Han har ikke udfordringer med maven og ser derfor ikke nogen grund til at stoppe. Han har heller ikke problemer med vægten, så hvorfor skulle han det?

 

Den nemmeste måde at ændre vanen omkring aftensnack på er:

  • At lade være med at have det i huset.

Hvis det ikke lader sig gøre, så kan man bruge alternative metoder som akupunktur og hypnose.

 

Man kan også forsøge sig med andre ting. Eksempelvis lakridste. Det virker måske utilstrækkeligt, men jeg har hørt om flere personer, der har succes med denne erstatning for det usunde. I perioder er jeg en af dem. Man kan også gå en tur om aftenen. På den måde er man langt væk for hyggen og slikskålene.

 

Men sidst på dagen, hvor man ikke skal præstere noget, kan man også bare ignorere lysten.

 

Man kan vælge tanken (eller tankerne);

  • Jeg skal ikke noget, bare sidde og slappe af.
  • Der forlanges intet af mig og jeg vil ikke have ondt i morgen.
  • Jeg vil have energi til det, der betyder noget for mig.

 

Er du afhængig af aftenssnack, er der her nogle gode alternativer. Alternativerne kræver måske lidt tilvænning, men de er ikke ødelæggende for maven (i små mængder):

 

  • Tørrede abrikoser
  • Svesker
  • Rosiner
  • Sukkerfri is 70 gram, ca. lig 70 kalorier. (Jeg har gode erfaringer med is fremstillet med sødemidlet stevia)
  • Sukkerfri pasteller
  • Nødder

 

Du rynker måske på næsen. Det gjorde jeg også. Det gjorde jeg længe indtil jeg besluttede at spise noget, der var mavevenligt. Mavevenlige snacks indeholder kostfibre og olier, der hjælper kroppens funktioner.

For 7 år siden, måske endda 2, havde jeg ikke troet det var muligt. Det er underligt ikke? Et problem på et tidspunkt af ens tilværelse er nemt det næste.

 

Jeg har personligt altid “hadet” rosiner. Hvis de var i maden, gik jeg hellere sulten fra bordet, end at spise dem. Og pludselig smager de fantastisk.

 

Svesker, uha svesker, det var noget for ældre folk og alene konsistensen var så ulækker, at det var uhørt at spise det. Lige indtil jeg havde købt svensker til juleanden og efter nytår havde et anstrengt forhold til at smide resterne ud. Det lyder måske underligt, men det er et generelt issue, som jeg har med madspild. I forhold til sveskerne stod vi og overvejede hvad vi skulle gøre, om vi kunne give dem til nogen, da jeg får tanken: ”Svesker er gode mod forstoppelse” og jeg havde selvfølgelig (surprice, surprice) problemer igen. Nu er sveskerne en favorit spise i perioder.

 

Jeg elsker sukkerfri is og sukkerfri pasteller med karamel smag eller lakrids. Bare lidt, ikke for meget.

 

Generelt glæder det, at snacks skal spises i meget begrænsede mængder, for ikke at give udfordringer.