Mistanke om sygdom

Jeg har været ved lægen to gange siden jeg fik mit andet barn. Første gang er omtalt i afsnittet omkring stress. Anden gang var jeg sikker på at jeg led at en sygdom, som netop viste sig i tarmene. Jeg har noteret længere nede i afsnittet, hvilke sygdomme jeg troede jeg kunne lide af.

 

Heldigvis kunne lægen afkræfte at jeg fejlede noget “alvorlig”, og at jeg blot havde sensitive tarme.

 

For mig er sensitive tarme, tarme som reagerer voldsomt ved føde, som de ikke er vant til. Det kan man fortolke på flere måder.

 

Min mors fortolkning var: Spis alt muligt, så dine tarme vender sig til alt.

Lad mig være ærlig og sige: Det hjalp ikke.

 

Min fortolkning er at spise det jeg ved, min mave trives med, men i den virkelige verden, er det ikke så entydigt og nemt.

 

Min læges fortolkning er, når du har fået noget som dine tarme reagerer på, så tag loppefrøskaller i to til tre dage, og brug eventuelt et afføringsmiddel, som ikke påvirker tarmfunktionen negativt (kan købes i håndkøb på apoteket).

 

Min læge har ret, dog har jeg ændret en anelse på det.

 

Når min mave ikke fungerer, den er oppustet eller gør ondt, eller når jeg kan se på vægten, at jeg har taget 1 kilo på over 2 dage, så sørger jeg får at få nok kostfibre og mælkesyrebakterier. Jeg sørger for at lave ekstra meget yoga og spise så mange bær og grønt som muligt.

 

Eller om muligt: Erstat en til flere måltider med flydende kost, fx. Slankeprodukter færdigdrik, Drikke cultura, A38 eller en hjemmelavet juice.

 

De sygdomme jeg troede jeg kunne fejle og grunden:

 

Irriteret tyktarm

Jeg troede at jeg led af irriteret tyktarm, da jeg ofte led af mavepine og min afføring var vekslende (skiftede fra hård mave til diarre). Min mave var ofte oppustet og udspilet. Jeg var godt bevidst om at jeg ikke kunne tåle sukker, for meget fed mad og hvidt brød, pasta mv. Herudover lider rigtig mange danskere af irriteret tyktarm, så scenariet var meget sandsynligt. Min mor led også tidligere af mavesår, så jeg tænkte at jeg var genetisk ramt af ”svage” tarme. Jeg undersøgte FODMAP diæten og tilpassede min mad efter det, hvilket ikke hjalp.

 

Inflammation i tarmene

Inflammation i tarmene er en betændelsestilstand, som svækker immunforsvaret. Naturligvis kunne jeg formode, at jeg havde inflammation i tarmene, når jeg var energi forladt. Jeg var også begyndt at lide af høfeber, en typisk børneallergiform, som jeg først fik efter jeg havde fået børn. Min hud var tør og sensitiv, og når man så tillagde fordøjelsesproblemer til listen, er der ikke noget at sige til, at jeg troede at jeg led af inflammation i tarmene.

 

Glutenallergi

Da jeg var sikker på, at jeg led af glutenallergi, havde jeg erkendt at jeg fik udfordringer i maven når jeg spiste hvidt brød. Jeg forsøgte mig med mange forskellige typer af hvidt brød og kunne konstatere at resultatet var det samme. Oppustet og øm mave.

 

Jeg gik længe med mistanken om at lide af glutenallergi, men da det var min værste frygt i forhold til mad, turde jeg ikke at få det bekræftet. Men jeg var helt sikker på, at jeg kunne lide af det, hvilket jeg jo ikke gjorde.